Kasper Dolberg er ikke, som fodboldspillere er flest.
Den sindige jyde har tidligere sagt, at han i flere år har skullet høre for sin stille person, og det har i den seneste tid nået nye højder, hvor trænere har kritiseret ham højlydt for – ifølge dem – ikke at udvise nok passion og attitude på banen.
I hans tidligere klub Nice lød det fra træner Christophe Galtier, at 'han ville se mere handlekraft, for Dolbergs attitude indikerer nogle gange, at han ikke er med i kampen', og i Sevilla har hans træner Jorge Sampaoli for få uger siden proklameret, at danskeren skal lære at forstå, at han spiller fodbold med 11 spillere og ikke tennis.
Dolberg føler imidlertid blot, at de mangler at lære ham rigtigt at kende.
»Man kan sige, at nu har jeg været i Sydeuropa i et par sæsoner, og enkelte mennesker dernede er lidt anderledes, end jeg er og har måske ikke set så mange som mig personlighedsmæssigt og har lidt svært ved at gennemskue mig og forstå mig, fordi jeg ikke er ligesom dem,« siger Kasper Dolberg og fortsætter:
»Oven i det har jeg haft lidt svært ved at kommunikere med de to, der har udtrykt sig. Det har sikkert også noget at gøre med, at man ikke kan kommunikere sammen,« siger han om sprogbarrieren.
For på landsholdet er der ingen problemer af den slags. Overhovedet.
»Jeg føler mig forstået og accepteret og alle de der ting. Jeg føler, at jeg bare kan være mig selv. Og være, som jeg er.«
Landstræner Kasper Hjulmand oplever også en Dolberg, der vil det. Faktisk i en grad, så det næsten ikke er til at forstå.
»Jeg synes, at Dolleren er en fantastisk person, og han har så meget ild og så meget vilje og passion til at vinde, at man ikke fatter det. Og hos os er han bare helt integreret, og jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan se det,« siger landstræneren og fortsætter:
»Nogle kan ikke forstå, at den ild godt kan være der hos os nordboere, uden at vi behøver råbe og skrige, og hvis man gerne vil det, er det også fantastisk. Men man kan godt have den, uanset hvem man er. Sevilla er et ekstrovert sted, et emotionelt sted. Så er der steder, man passer bedre til end andre, men vi har alle en opgave i at forstå, at alle ikke minder om én selv.«
Kasper Dolberg forstår ikke selv, hvorfor der er så meget fokus på hans personlighed.
»Nej, det gør jeg ikke,« siger han og tilføjer om pressens skriverier om emnet.
»Jeg ville helst have, at det ikke var det, det handlede om, men hvis I gerne vil skrive om det, må I da gerne det.«
Så er det sagt. Hvis nogen skulle være i tvivl.