Det går amok: 17.000 kilometer væk elsker de Messi
Et absurd fænomen har vakt opsigt under VM - få forklaringen her.

Et absurd fænomen har vakt opsigt under VM - få forklaringen her.

Når Argentina vinder ved VM, så går de helt amok.... i Bangladesh?
Hmm, ja, det er helt forståeligt, hvis den kobling kræver yderligere forklaring.

Men det er en af de helt skøre indslag ved dette VM.
Billeder af tusindvis af mennesker i Argentina-trøje samlet i Bangladeshs hovedstad Dhaka tog sin sejrstørn på sociale medier efter VM-semifinalen mod England.
Messi-råb, jubel og tårer er realiteten hele 17.000 kilometer væk fra den argentinske hovedstad Buenos Aires.
For at finde forklaringen, hvorfor Argentina er så store i det sydlige Asien skal vi helt tilbage til VM 1986.

Det fodboldgale land har ikke et landshold, der selv har realistisk mulighed for at kvalificere sig til VM - i hvert fald ikke på papiret.
Derfor har den argentinske kærlighed spiret og vokset i årtiet, men det var ifølge flere fans Argentinas VM-triumf i 1986 anført af legenden Diego Maradona, der startede det hele.
»Jeg var meget ung, men jeg så på førstehånd, hvor vilde folk blev med ham. Hans stil, hans passion, hans evner. Ja, selv 'Guds hånd' betagede os som intet andet. Han blev en legende og en sensation for os,« siger den 50-årig Bangladesh-beboer Abdul Hai til Al Jazeera.
Landet har dog også et stort antal fans af det brasilianske landshold, der kan skabe splittelse hos familierne i landet. Men lige nu er det Lionel Messi, der fylder i gadebilledet i Dhaka, når Argentina spiller.

Skulle man være i tvivl om, hvor stor passionen for Argentina er i Bangladesh kan man bare tage et kig på det utal af videoer, der florerer på sociale medier under VM.
Alt lige fra store pladser til sportshaller er fyldt med fans, når Argentina spiller.
Samme billeder kunne man også se ved VM i 2022 i Qatar, da Argentina blev verdensmestre.
Her gik Bangladesh-fansene også helt amok.
Det var med til at få Argentinas ambassade genåbnet i Dhaka i 2023 efter 45 års fravær, hvor den argentinske ambassadør Marcelo Carlos Cesa er med til festen på gaderne i hovedstaden.
En fest, der vil fortsætte søndag, når Argentina møder Spanien i VM-finalen. Her er der ingen tvivl om, hvem de holder med i Bangladesh.