Fire point - men spillet halter langt efter.

Sådan er den gængse opfattelse, efter det danske VM-hold snublede sig til et point mod gruppens forventede prügelknabe, Australien. Kritikken af præstationerne fra Åge Hareides hold er til at tage og føle på både i de traditionelle medier og de sociale af slagsen.

Størst er debatten omkring Pione Sisto. Den driblestærke kantspiller fra Celta Vigo imponerede ikke mod Peru i Danmarks første VM-kamp, og han dumpes med et brag efter det skuffende uafgjorte resultat mod Australien. B.T. giver ham karakteren 00 og også andre medier vurderer den tidligere FC Midtjylland-stjerne særdeles hårdt. Så hvad siger manden, der er mål for omtalen?

B.T. gav Pione Sisto karakteren 00 efter det skuffende resultat mod Australien.
B.T. gav Pione Sisto karakteren 00 efter det skuffende resultat mod Australien. Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere

Du får en del kritik og lave karakterer. Er det berettiget?

»Det er op til dem, der har noget at sige. Hvis de gerne vil bruge tid på mig, så bruger de tid på mig.«

Men hvordan synes du selv, det er gået for dig personligt i de to kampe?

»Jeg får ikke så meget ud af at snakke med medierne om, hvordan jeg har gjort det. Det snakker jeg med min træner om, med mig selv om, og med min bror, som også er min agent. Der er ikke andre, jeg behøver snakke med.«

Du er lidt af en alt-eller-intet-spiller. Hvorfor fungerer det ikke?

»Det er dig, der siger det.«

Ja, det er det. Men synes du, dit spil fungerer?

»Det har jeg ikke noget at sige til. Det er, hvad du har at sige. Det må du gerne sige, men det rager ikke mig.«

Pione Sisto imponerede heller ikke mod Australien. Mange så ham derfor helst sat af op til opgøret. Det blev han imidlertid ikke.
Pione Sisto imponerede heller ikke mod Australien. Mange så ham derfor helst sat af op til opgøret. Det blev han imidlertid ikke. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Så hvordan kommer du til at evaluere den her kamp?

»Det holder jeg for mig selv. Jeg siger det selvfølgelig til Åge, hvis han kommer hen,  og jeg har noget at sige. Ellers snakker jeg med min bror.«

I er under en stor lup og evalueres meget. Hvordan er det?

»Jamen, I skal jo tjene jeres penge. Det er jeres arbejde, og det ved jeg selvfølgelig godt. Jeg er ikke dum, og det er en del af det.«

Der sidder dygtige spillere på bænken. Vil du være overrasket, hvis du ender der i næste kamp?

»Det er igen ikke noget, jeg behøver snakke med jer om. Det er noget, jeg holder for mig selv, hvis jeg skulle have nogle tanker om det. Det giver ikke mening at snakke med jer om.«

Vi har tidligere talt om, hvad en god slutrunde kan få af betydning for dig som spiller. Kan presset for at præstere i en slutrunde blive så stort, at man ender med at låse sig selv?

»Man føler et pres, hvis man ikke forstår, hvor man selv er henne. Hvis man ikke forstår spillet og hvad mediernes rolle egentlig er, kan man hurtigt blive tabt i alt det her. Jeg har heldigvis uddannet mig, så jeg ved, hvor jeg er henne,« siger Pione Sisto.

Sisto er en nøglespiller i Åge Hareides øjne. Han  var derfor ikke bænket mod Australien, hvor Martin Brathwaite ellers pressede på fra bænken.
Sisto er en nøglespiller i Åge Hareides øjne. Han  var derfor ikke bænket mod Australien, hvor Martin Brathwaite ellers pressede på fra bænken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Celta-spilleren har en stor stjerne hos landstræner Åge Hareide, der trofast har holdt fast i ham trods problemerne i de seneste kampe. Landstræneren selv vil da heller ikke høre på kritik af hverken Sisto eller de danske spillemæssige præstationer.

»Jeg vil ikke kommentere enkeltspillere overfor dig. Og hvis kritikerne brokker sig over, at vi ikke spiller godt nok, har jeg heller ingen kommentarer til det. De må sige, hvad de vil. Jeg tager det med mine spillere. Ikke med jer,« skærer Hareide ud i pap.