William Kvists VM kan være ovre allerede efter den første kamp.

FC København-spilleren kunne lige slæbe sig ud af banen med store smerter i siden, men uden for linjerne måtte han lægge sig op på en båre og lade sig bære rundt om banen på Mordovia Arena.

Måske er ribbene brækket, siger Åge Hareide, og så er VM slut for William Kvist.Den melding havde de danske spillere ikke fået, for Kvist var slet ikke i omklædningsrummet efterfølgende. Derfor var Pione Sisto noget overrasket over den besked, da han fik den af pressen.

»Er det rigtigt? Det er ikke rart at høre,« siger Pione Sisto, som altså slet ikke var klar over, at det stod så slemt til med landsholdskammeraten.

William Kvist blev båret fra banen i store smerter bare 35 minutter inde i Danmarks VM-åbner mod Peru.
William Kvist blev båret fra banen i store smerter bare 35 minutter inde i Danmarks VM-åbner mod Peru. Foto: JACK GUEZ
Vis mere
Holdkammeraterne krydser fingre for William Kvist, der formentlig har brækket et ribben og nu er ude VM.
Holdkammeraterne krydser fingre for William Kvist, der formentlig har brækket et ribben og nu er ude VM. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det var Christian Eriksen heller ikke, men han vidste godt, at den ikke var god med William Kvist, når han allerede var kørt væk fra arenaen i Saransk, da spillerne kom ned efter 1-0-sejren over Peru.

»Jeg tror, at vi alle sammen krydser fingre for, at der ikke er sket det store med William. Jeg har ikke selv set det. Så det er svært at sige, hvad der er sket. Men jeg håber det bedste for William,« siger Christian Eriksen.

William Kvist bliver skadet under kampen mellem Danmark-Peru på Mordovia Arena i Saransk , lørdag dag den 16 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
William Kvist bliver skadet under kampen mellem Danmark-Peru på Mordovia Arena i Saransk , lørdag dag den 16 juni 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Åge Hareide fortalte, at William Kvist var blevet undersøgt kort, og at man her mente, at der var tale om brækkede ribben. Men endnu er det stadig usikkert, om Kvist er helt færdig. Det er også det, holdkammeraterne venter på.

»Vi nåede ikke at snakke med ham. William har slået sig, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå med ham. Jeg har ikke snakket med ham, så vi håber selvfølgelig det bedste, og så må vi se, hvad de siger de næste par dage,« siger Mathias Zanka Jørgensen.

Hvornår der kommer en endelig melding på William Kvists skade, er usikkert. Men landstræneren sagde altså på pressemødet efter kampen, at Danmark nu kun er 22 spillere i truppen. Så Åge Hareide regner ikke længere med sin midtbanemand i hvert fald.