Lige nu befinder Kathrine Kühl sig med resten af det danske fodboldlandshold i den australske by Perth.

Men til daglig er hun bosat i London, hvor hun spiller for den engelske storklub Arsenal. Et drømmeskifte, der blev en realitet i vinter.

Selvom det har været noget af en omvæltning at rykke teltpælene op, fortryder hun det ikke et sekund.

»Det har været en udfordring og mega spændende. Det, fodbold kan give på så mange parametre, er jeg så taknemmelig for. Der er jo ikke ret mange andre på min alder, der lige kan få lov til at bo alene i London,« siger hun til B.T.

Kühl i Arsenal-trøjen.
Kühl i Arsenal-trøjen. Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix

Størstedelen af sine vågne timer bruger Kathrine Kühl i klubben, men når hun kommer hjem i lejligheden, skal hun finde ro i at være helt alene i den engelske hovedstad.

»Man kan godt føle sig lidt alene, men det er kun, fordi der ikke er nogle mennesker fysisk omkring mig. Det er ikke sådan, at jeg føler mig ensom, for det føles næsten som om, jeg har mine veninder og min familie omkring mig, selvom jeg sidder i London,« fortæller landsholdsjuvelen.

Sidste sommer – blot et halvt år inden skiftet – blev Kühl student. Og selvom hun ikke kan kan sætte en finger på sit sabbatår, går overvejelserne på at starte studie.

»Jeg savner helt vildt meget at bruge mit hoved til noget andet end fodbold. Jeg har allerede undersøgt lidt omkring det, men der er også lige nogle brikker, der skal falde på plads. Jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i noget, bare for at gøre det. Det skal struktureres.«

Kühl og resten af det danske kvindefodboldlandshold er til VM for første gang i 16 år.

Du kan følge Danmarks opgør mod England på bt.dk.

Lyt til det store And eller ej-show. Transfer-podcasten hvor det er lytternes ører og øjne, der er den absolutte STJERNE i showet.

  • Italienske fodboldkøbmænd spottet på OK-tank i Odense kl. 14.31

  • Ove Flindt-Bjerg iført Mönchen Gladbach-tøj spottet i FCM med ukendt tysker

  • FCK-stjernefrøet Noah Sahsah spottet med agent til Brøndby-kamp

  • Kom med indenfor i podcasten, der er centrum for alle transferrygter. Lyt til udsendelsen herunder eller find det på Apple podcast eller Spotify: