Danmark er med til VM, og nu glæder alle sig til at se, hvordan det går i vores tre puljekampe mod Peru, Australien og Frankrig.

Hvis man tror på mere mellem himmel og jord, har man nok hørt om den tyske blæksprutte Paul, som i 2010 gættede samtlige Tysklands VM-kampe rigtigt og dermed blev en legende inden for spådom.

Nu forsøger den danske kamel Gobi at gå i den sagnomspundne blækspruttes fodspor. Vi har sat Gobi stævne i Zoologisk Have i København, hvor han til daglig arbejder som attraktion, gulerodsspiser og charmetrold.

Måske kan han fremover også skrive sandhedssiger på CV'et - se i videoen over artiklen, hvordan han vurderer kampen mellem Danmark og Peru.