Danmark spillede uafgjort mod Australien. 1-1 blev det efter en kongekasse af Christian Eriksen og endnu et straffespark af Yussuf Poulsen. Her er fem ting, vi lærte af kampen.

I videoen herover kan du se de danske fans slå de australske i en fan-landskamp.

Christian Eriksen er kold.
Christian Eriksen er kold. Foto: PILAR OLIVARES
Vis mere

1. Eriksen er klar til Barcelona!

Eller... Han er i hvert fald stensikker på at lave noget afgørende i samtlige af sine landskampe efterhånden. Det kan godt være, at han kun er andetvalget i Barcelona, men Åge Hareide vasker nok selv Christian Eriksens trøje og står .for behandlignen - bare for at være sikker på, at alt er i orden. På det danske landshold er der bare ingen over. Smukt oplæg af Nicolai Jørgensen til 1-0-målet, men også så sindssygt behersket banket ind med Eriksens mindst gode ben. Det kan godt være, at han ikke var helt så iøjnefaldende derfra, men han laver altså altid mindst en afgørende aktion i en kamp.

Det nyklassiske VAR-håndtegn. Her taget i brug af den spanske dommer Antonio Mateu Lahoz.
Det nyklassiske VAR-håndtegn. Her taget i brug af den spanske dommer Antonio Mateu Lahoz. Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere

2. VAR skal væk

Ikke så meget på grund af kendelserne. De ser vel rigtige nok ud de fleste. Mere så vi slipper for at se folk i for stramme landsholdstrøjer tegne tv-skærme i luften fra tribunen. Om det også var det Yussuf Poulsen havde gang i, da han gik dobbelt op på sine begåede straffespark, vides ikke. Det er ellers ikke mange timer siden, at Viktor Fischer på en Instagram-video spurgte Yussuf Poulsen, om han måske ville begå færre straffespark med sin computerhjelm på. Det ville han nok. Eller måske hvis video-dommerne havde dem på.

Åge Hareide inden kampen mod Australien.
Åge Hareide inden kampen mod Australien. Foto: DAVID GRAY
Vis mere

3. Hareide er loyal to familia

Hvis du er inde i varmen hos Heride, så er du altså helt inde. For selv ikke en sløj mini-stime af landskampe for Nicolai Jørgensen og i særdeleshed Pione Sisto kan sende dem ud af startopstillingen. Og heldigvis for det. Nicolai Jørgensens oplæg til Eriksens mål kommer til at køre på repeat i mange fodboldstudier verden rundt. Og med Yussuf Poulsen i karantæne i næste kamp, spiller Pione Sisto nok også igen mod Frankrig. Det har hans præstationer ellers ikke gjort ham fortjent til.

Simon Kjær med en lang aflevering. Endnu en.
Simon Kjær med en lang aflevering. Endnu en. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

4. Simon Kjær skal ikke sparke langt

Han prøver. Og prøver. Og prøver lige en gang til. Men vi er efterhånden ved at nå til den erkendelse, at Simon Kjær ikke har ramt en medspiller med en lang bold, siden den diagonal i Cameroon-kampen i 2010. Men der havde han altså også Boing Boing-Rommedahl som en raket at sigte efter.

Dansk fan på stadion til kampen mellem Danmark og Australien.
Dansk fan på stadion til kampen mellem Danmark og Australien. Foto: Gregorio Borgia
Vis mere

5. De danske fans er nået frem

I Saransk kunne man ikke engang høre dem, da Danmark scorede. Og de danske fans fik på puklen for at være så få. Men i Samara var konkurrencen knap så uretfærdig som mod de ellevilde peruvianere, og danskerne tog revanche. Der blev både sejlet op ad åen og gjort opmærksom på at “vi er danskerne”. Det var rart. Mon ikke det blive endnu bedre i Moskva, når Frankrig venter i den sidste gruppekamp?