B.T.s dom: Verden er helt i chok - tårerne flyder
Lionel Messi lagde op til begge mål i Argentinas vilde VM-comeback, der førte til en 2-1-sejr over England.

Lionel Messi lagde op til begge mål i Argentinas vilde VM-comeback, der førte til en 2-1-sejr over England.

Argentina er VM-finalen efter en decideret ond kamp med uhørte buhråb, utallige frispark og en fuldstændig uventet helt.
Læs B.T.s dom over dramaet i VM-semifinalen:

De gjorde det igen!
Messi gjorde det igen!

De var nede i sækken mod Egypten, de var nede i sækken mod England, men begge gange fandt de en nødlem. Den havde ingen andre fundet, og verden er i chok over, at det kunne lade sig gøre nok engang.
Lionel Messi stod bag begge oplæg i 2-1-comebacket, hvor England gravede sin egen grav ved at stille sig ned og forsvare.
Og kampen havde så mange sprængfarlige elementer.
Guds hånd fra Diego Maradona, Messis evindelige kasser mod engelske klubhold, Falklandsøerne og sikkert et par andre ting.
Messi vinder altid. Argentinas lykkeamulet.
Argentinerne på stadion græd tårer, der kunne fylde floder, men eventyret fortsætter med endnu et ubeskriveligt kapitel.


Hele verden sad måbende tilbage efter at have hørt nationalmelodierne druknet i buhråb.
Det plejer at være det eneste hellige i fodbold, hvor man ellers må svine hinanden til i dagene op til, under hele kampen og så flere år frem.
Men her blev tonen slået an til en ond kamp i nærmest usete scener, der vil blive kritiseret verden over.
Det gør man bare ikke, men det er virkelig en speciel situation mellem de to hold.

Lionel Messi skal ikke hjem til Miami for at spille bronzekamp på lørdag - det skal England.
I stedet skal han spille finale på Metlife Stadium i New Jersey, endda mod Spanien, hvor han har levet et helt fodboldliv og begejstret så mange.
Hvilken kamp, hvilken scene.
Vi ses på søndag til et episk slag mellem de argentinske fightere og den spanske afleverings-Armada!