Erling Haaland bankede to vanvidskasser ind mod Brasilien og skabte det STØRSTE resultat nogensinde for Norge.

Læs B.T.s dom over 2-1-miraklet:

De er best i verden!

Ja, måske ikke, men Norge er i kvartfinalen efter et sandt chok mod Brasilien.

Fodboldverdenen er rystet i sin grundvold.

Særligt må nordmændene sende en tak til fodboldguderne for at have fået Erling Haaland, der igen blev matchvinder med to vanvittigt flotte mål.

Nyland var fænomenal. Justin Setterfield/AFP/Ritzau Scanpix

Men de kan nok heller ikke tro deres eget held, når de ser tilbage på 35-årige Ørjan Nylands mirakler i målet.

Han reddede straffespark og utallige vilde brasilianske forsøg. En Peter Schmeichel'sk præstation!

Det var SÅ vildt at se på! 

Det er flovt som brasilianer - og også forfærdeligt som dansker...

Neymar scorede, men endte i tårer. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Optakten blev skæmmet af en TV 2-brøler.

De ville holde et minuts stilhed ved storskærmsarrangementet på Islands Brygge til ære for den afdøde 32-årige svensker, men efter kort tid gik de på reklamer på hovedkanalen.

De lagde sig fladt ned kort efter.

»Det var en fejl, at hele øjeblikket med stilhed og afslutningen ikke kom med, for det var intentionen, og det beklager vi.«

»Det har været vigtigt for os at vise respekt til familien og offeret for den tragiske hændelse før kampen både til arrangementet og på TV, og derfor prioriterede vi, at det blev en del af vores udsendelse hertil aften.«

Norge møder vinderen af kampen mellem Mexico og England, der spilles natten til mandag.

Det bliver i en kvartfinale, som skal udkæmpes lørdag aften.

Vi kan ikke vente!