Lionel Messi blev historisk, da Argentina vandt med 2-0 over Østrig.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Ingen over. Ingen ved siden af.

Lionel Messi har for længst bevist, at han er den bedste fodboldspiller, der nogensinde har betrådt denne planet. Men hvis der alligevel var nogen, der – på uforklarlig vis – stadig var i tvivl om dét inden VM, så kan det simpelthen ikke være tilfældet længere. Ellers står verden ikke længere. Også selv om han brændte et straffespark inden de to scoringer denne aften.

For argentineren har allerede scoret fem mål i to kampe. Og han er nu også alletiders VM-topscorer med 18 mål. Wow!

Manden bliver 39 år om to dage. Det er jo vanvid. Og derfor har vi en besked til alle fodboldelskere: Nyd ham, mens I kan. 

Messi og holdkammeraterne jubler.
Messi og holdkammeraterne jubler. FOTO: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Hov, det er da?

Pludselig var der massiv jubel på AT&T Stadium i Dallas.

De mange tusinde tilskuere gik i hvert fald fuldstændig amok, da den sydamerikanske verdensstjerne Shakira, der havde fundet vej til opgøret, blev vist på storskærmen.

Sangerinden var i øvrigt med til at skyde hele slutrunden i gang ved åbningsshowet i Mexico for snart to uger siden.

Job done!

To kampe, to sejre for Argentina. Og dermed er de forsvarende verdensmestre videre fra gruppespillet. Muligvis gode nyheder for Jordan, som godt kunne have frygtet en nedslagtning i den sidste gruppekamp. der venter. Det tror vi stadig, det ender med.

Østrig har øvrigt fine muligheder for også at stryge videre til knockoutfasen. Men det kræver nok ét point i den sidste kamp mod Algeriet, hvis de skal være helt sikre.