Kan du se, hvad det ligner?

Allerede på tegnebrættet var Qatars VM-stadion Al Wakrah Stadium genstand for kommentarer fra fodboldfans.

Nu er det famøse stadion ved at være så tæt på at være færdigbygget, så det søndag endegyldigt kunne blive vist frem for omverdenen.

Der har staten i Qatar også produceret en mindre video af, som du kan se i toppen af artiklen. Og det viser måske også lidt bedre, hvor kommentarerne kom fra.

Al Wakrah, da det stadig var på tegnebrættet.
Al Wakrah, da det stadig var på tegnebrættet. Foto: -
Vis mere

Stadionet til 40.000 tilskuere kommer allerede den 16. maj til at huse sin første kamp, hvor den danner ramme om Qatars Amir Cup-finale, og tilbage i 2013 kørte snakken om det såkaldte 'vagina-stadion'.

Det er selvfølgelig tagåbningen på stadion, der har ledt til kommentarerne om, at det ligner en kvindes ædlere dele.

Faktisk blev det så meget på et tidspunkt, at stadionets arkitekt, den nu afdøde Zaha Hadid, gik ud og tog afstand fra kommentarerne.

»Det er virkeligt pinligt, at de finder på den slags vrøvl. Hvad er det, de siger? Alt med et hul i er en vagina? Det er jo latterligt,« sagde den britisk-irakiske arkitekt, der også stod bag svømmestadionet ved OL i London i 2012.

Stadionet har kostet 575 millioner dollars, hvilket svarer til 3,8 milliarder kroner.
Stadionet har kostet 575 millioner dollars, hvilket svarer til 3,8 milliarder kroner. Foto: KARIM JAAFAR
Vis mere

Ifølge Qatars Supreme Committee for Delicery & Legacy, der er de ansvarlige for byggeriet, er Al Wakrah Stadium det andet stadion, der nu står klar til VM, mens der fortsat er seks stadioner, der er ved at blive bygget eller renoveret.

Khalifia International Stadium er færdig med at blive renoveret, mens Al Wakrah er bygget helt fra bunden.

VM er sat til at blive spillet fra 21. november til 18. december 2022, men turneringsformen er der kommet tvivl om.

FIFA arbejder på at udvide VM fra 32 til 48 hold allerede ved VM i Qatar. Det vil dog også kræve, at der blive fundet en medvært i området.