Ved VM i 1994 lavede colombianske Andres Escobar et selvmål, der kostede ham og Colombia den videre deltagelse i turneringen. 10 dage senere blev han dræbt.
Historien har runget gennem VM som det værste eksempel på, hvad skuffede fodboldidioter kan finde på. Under dette VM har flere spillere fra forskellige landshold oplevet dødstrusler på sociale medier. Det drejer sig eksempelvis om danske Nicolai Jørgensen og svenske Jimmy Durmaz.
Det samme af sket for en række colombianske spillere. Carlos Bacca og Marcos Uribe har modtaget ubehagelig beskeder, fordi de brændte i Colombias straffesparksexit i 1/8-finalen mod England.
Allerede efter Colombias første kamp oplevede midtbanespilleren Carlos Sanchez det samme. Han begik straffespark mod Japan, fik rødt kort, og Colombia tabte kampen 2-1.
Samme Sanchez begik igen straffespark i 1/8-finalen, hvor han nedlagde angriberen Harry Kane i feltet, der efterfølgende eksekverede på straffesparket og bragte England i front.
Allerede før 1/8-finalen talte Andres Escobars bror, Sachi Escobar, om, at de intet havde hørt til trusler eller lignende, før Andres Escobar blev dræbt. Men med historien i baghovedet og Sanchez' uheldige optræden i kampen mod Japan forstår han, hvis Carlos Sanchez og hans familie er bange.
»At folk kan få lov til at sige sådan nogle ting på sociale medier, endda dødstrusler, får spillere og familier til at frygte for deres liv, og det viser mig, at der intet godt er kommet ud af Andres' død. Intet blev lært,« siger han ifølge engelske Mirror i forbindelse med 24 års-dagen for broderens død.
»De her folk er ikke ægte fans af Colombia og burde arresteres og smides i fængsel. Men på trods af det, der skete med Andres, er der stadig ingen lov i landet, der kan stoppe dem.«
