I tirsdags var det 24 år siden, Argentina sidst stod i en VM-finale, da de på det Olympiske Stadion i Rom tabte med 0-1 til Vesttyskland. På søndag står de der igen. Ikke i Rom, men i finalen. I Rio. Og endnu engang er modstanderen tysk.

Dengang i 1990 var det afslutningen på det, der siden er blevet kendt som historiens kedeligste verdensmesterskab - denne gang bliver det afslutningen på et af de mest underholdende, omend semifinalen mod Holland ikke er en af dem, der vil blive husket for hverken skønhed eller festivitas. Det blev et taktisk spil, der vist krævede en vis indsigt sådan lige at kapere, men til gengæld var det drama til det allersidste.

Efter 0-0, forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence, hvor Ron Vlaar og Wesley Sneijder brændte for Holland, lykkedes det Argentina at spille sig i endnu en finale.

Og med sejren er Lionel Messi endelig der, hvor fansene har krævet at se ham. Der hvor de vil have ham, hvis de for alvor skal tage ham til sig som det idol, han har status af i resten af verden.

Faktisk er det kun tre år siden, Lionel Messi overvejede, om han overhovedet ville mere. Om det var værd at tage turen hjem fra Barcelona for trække i den stribede landsholdstrøje, for endnu en gang mærkede han, hvordan folket var på nakken af ham.

Læs også: Hollandske stjerner turde ikke sparke straffe

Argentina havde været vært for Copa America den sommer i 2011, var nået frem til kvartfinalen uden at have imponeret og røg nu ud til de små naboer fra Uruguay. Den potentielle matchvinder blev gjort til syndebuk, og man sagde om ham, at han ikke spillede godt, fordi han var utilfreds med, at hans landsholdsbonus ikke blev udbetalt i euro.

Det var naturligvis ikke sandt, men det fortæller historien om, hvordan Lionel Messi i forhold til landsholdskammeraterne altid har skullet yde lidt mere for Albicelestes - de himmelblå og hvide - fordi han tidligt forlod sit hjemland, har vundet alt med Barcelona og ingenting med Argentina.

Læs også: Krøllet kaptajn og brasiliansk skønhed skal præsentere VM-trofæet

Messi diskuterede med sin familie, hvad han skulle stille op, og det var først efter lange overvejelser og en stor indsats fra den nye landstræner, Alejandro Sabella, at han besluttede sig for at blive.

- Forstå hans tavshed, byg dit hold op omkring ham, giv ham bolden og skift ham aldrig - aldrig - ud, skal Pep Guardiola angiveligt have sagt til Alejandro Sabella, da han bad om et godt råd til, hvordan han skulle få Messi til at fungere bedst muligt.

Han tog det til sig, overbeviste Javier Mascherano om, at Messi skulle have anførerbindet og skabte en formation, hvor der var spillere foran ham og ved siden af ham. Sådan som han gerne ville have det.

Læs også: Robben: Vi havde fortjent lidt mere

Onsdag aften mod Holland var Mascherano den mest markante af de to i en kamp, hvor han måtte overtage dirigentstokken fra den taktisk neutraliserede Lionel Messi, og hvor han defensivt kom i vejen, når lokummet brændte, som da han kastede sig ned i Arjen Robbens afslutning i den ordinære spilletids sidste minut.

I den forlængede spilletid nærmede Argentina sig med et par store chancer kreeret af Lionel Messi, men det endte, som det begyndte, og så måtte holdene ud i den mest nervepirrende af alle afgørelser.

Det gik Argentinas vej, og nu står han der, Lionel Messi, i finalen efter et VM, hvor han bar sine holdkammerater til semifinalen, præcis som Diego Maradona gjorde det før ham, dengang for 24 og 28 år siden, og endelig kan han nærme sig den status, Maradona fik og stadig har. Ikke på grund af kampen onsdag aften, for fra den forsvandt han helt i Hollands tætte markeringer, men på grund af alt det, han har gjort indtil nu i turneringen og helst skal gøre igen på søndag.