Amerikansk MAGA-stemme raser mod VM-spillere: 'Sindssygt, at disse freaks fik lov at komme ind i USA'
Højrefløjsaktivisten Laura Loomer var ikke tilfreds med jubelscenen.

Højrefløjsaktivisten Laura Loomer var ikke tilfreds med jubelscenen.

Den amerikanske influencer Laura Loomer - der hører til yderst på højrefløjen - var ikke en glad tv-seer, da hun tirsdag sad i sofaen og så VM-kampen mellem Iran og New Zealand.
Og især ikke da iranerne scorede, og målscorer Mohammed Mohebi fejrede med håndbevægelser, der kunne minde om pistolskud.
Laura Loomer, der er en stor stemme i MAGA-bevægelsen, røg straks til tasterne på X og skrev:
»Sindssygt, at disse freaks fik lov at komme ind i USA.«

Iran og USA har i månedsvis ligget i krig men er i denne uge blevet enige om en fredsaftale.
33-årige Laura Loomer mødte straks modstand i kommentarfeltet. Herunder et lille udsnit af X-kommentarerne, der
Hvis han nu havde skudt mod små babyer, havde du nok været ok med det.
En amerikaner havde brugt en rigtig pistol
Kun Laura Loomer vil forsøge at forvandte en sjov sportsfejring til en national krise.
Det er en helt normal fejring, din hjerne er bare fyldt med had.
Vi bombede deres pigeskole. Kan man bebrejde ham?
Det er vanvittigt, hvordan freaks som DIG får lov at blive i USA!
Laura Loomer har tidligere argumenteret for, at VM-slutrunden burde aflyses - så USA ikke blev overrendt af potentielle ebola-smittede afrikanske fodboldfans.
Kampen mellem Iran og New Zealand endte 2-2.