GENOPLEV HELE GRUPPEFINALEN I VMs GRUPPE B NEDERST I ARTIKLEN

Portugal er videre efter dramatisk 1-1-kamp mod Iran. Cristiano Ronaldo brændte et straffespark og slap for rødt kort, men Portugal kom alligevel videre ved VM.Portugal spillede sig mandag aften videre til ottendedelsfinalerne ved VM i fodbold i Rusland.

Trods et brændt straffespark af Cristiano Ronaldo i anden halvleg spillede Portugal 1-1 mod Iran i Saransk.

Med sejren bliver Portugal nummer to i gruppe B med fem point og skal møde Uruguay, der tidligere mandag vandt gruppe A med en 3-0-sejr over Rusland.

Ricardo Quaresma fejrer sin scoring sammen med Ronaldo.
Ricardo Quaresma fejrer sin scoring sammen med Ronaldo. Foto: RICARDO MORAES
Vis mere

Spanien vinder gruppe B efter 2-2 mod Marokko, fordi spanierne, der også har fem point, har scoret flere mål end Portugal. Iran og Marokko er færdige med henholdsvis fire og et point.

Kampen mellem Portugal og Iran fik en livlig indledning, og i det tredje minut havde Cristiano Ronaldo en god mulighed, som Irans målmand, Ali Beiranvand, tog sig af.

Målmanden var meget usikker i begyndelsen af kampen, blandt andet da han tabte bolden efter et ellers ufarligt indlæg.

Ali Beiranvand kunne dog intet gøre kort før pausen, da Ricardo Quaresma leverede en lækker scoring til 1-0. Den 34-årige veteran sendte bolden i mål med en høj afslutning med ydersiden, en afslutning han tidligere i karrieren har vist.

I anden halvleg var Cristiano Ronaldo i centrum ved flere lejligheder.

Tidligt i halvlegen måtte han se Ali Beiranvand parere et straffespark, som dommer Enrique Cáceres tildelte Ronaldo efter at have set en hændelse igennem på video.

Det var det 19. straffespark ved denne VM-slutrunde, og det er flere end ved noget andet VM i historien.

Skulle Ronaldo have haft rødt kort i opgøret mod Iran? Det mener flere eksperter.
Skulle Ronaldo have haft rødt kort i opgøret mod Iran? Det mener flere eksperter. Foto: MLADEN ANTONOV
Vis mere

Knap ti minutter før tid var Enrique Cáceres igen ude for at konsultere VAR-systemet (Video Assistant Referee). Det skete, efter at Cristiano Ronaldo havde leveret et slag mod en modstander, noget som andre dommere måske ville have takseret til et direkte rødt kort og efterfølgende karantæne.

Enrique Cáceres valgte dog at nøjes med at give stjernespilleren et gult kort.

Iran fik udlignet tidligt i dommerens tillægsminutter på et straffespark, da VAR igen blev konsulteret. Karim Ansarifard udlignede til 1-1, og kort efter var iranerne tæt på at score det sejrsmål, der ville have sendt Portugal ud af VM.

/ritzau/

GENOPLEV HELE GRUPPEFINALEN I VMs GRUPPE B HERUNDER.