Lyt til artiklen

Øhhh...hvad?

Skandale-VM'et i Qatar står for døren, og det tegner til at blive en slutrunde, som kommer til at adskille fra alt, vi tidligere har set.

Og de første absurditeter tikker allerede ind, selvom der er halvanden uge til, at første kamp fløjtes i gang.

Lørdag flyder de sociale medier over med en række bizarre videoer fra Qatar.

De viser store grupperinger af engelske, tyske, argentinske fans - ja, fans fra de fleste af de deltagende VM-nationer. Og det er jo umiddelbart ikke et mærkeligt syn op til et VM.

Men mystikken kommer, når man kigger lid nærmere på fangrupperingerne. For de engelske fans ser overhovedet ikke engelske ud, de tyske fans ligner slet ikke tyskere, og så videre.

Det ligner derimod, at masserne består af personer fra Indien, Bangladesh og lande i den region. Og det er alle mænd i alderen 25-45 år. Og de er alle iklædt de nyeste versioner af VM-nationernes spilletrøjer.

Indtil videre er der ingen officiel forklaring på, hvad der foregår. Men det er fristende at tro, at VM-værterne har hyret falske fans til at kickstarte deres VM-fest.

B.T. har herunder samlet en håndfuld af Twitter-reaktionerne på de tragikomiske scener:

  • Jeg hader det VM
  • Skal man grine eller græde?
  • Hvor er det dog ulækkert at det land skal ødelægge VM.
  • Det er ulækkert
  • Det er en skandale at vi deltager i det korrupte arrangement.
  • På et tidspunkt håber jeg, at jeg vågner op og det her VM bare er en stor feberdrøm.
  • Det er jo fuldstændig latterligt. Tror Qatar at omverdenen er idioter, eller er teateret til egen befolknings ære?