To vagter blev udsat for vold under et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København.
En 32-årig mand er sigtet for vold, skriver TV 2.
Det skete efter et mindre slagsmål i forbindelse med VM-semifinalen onsdag aften mellem England og Argentina.
De to vagter kom ikke alvorligt til skade, lyder det videre.
Det ændrer dog ikke på, at voldsepisoden kommer i kølvandet på det tragiske overfald, der kostede en 32-årig svensk mand livet.
Her blev han udsat for så alvorlig vold, at det kostede ham livet, da han blev erklæret hjernedød på grund af sine kvæstelser.
En 31-årig mand blev efterlyst af politiet, inden han meldte sig selv.
B.T. har tidligere kunnet fortælle, at den mistænkte gerningsmand har en lang og broget kriminel fortid, der blandt andet tæller voldtægt og drabsforsøg.
