Et lysende objekt på himlen over Rusland gav i nat rejsende svenske VM-fans lidt af en forskrækkelse.

»Folk blev bange og ophidsede. Vi var ved at skide i bukserne,« lyder det bramfrit fra Aftonbladets fotograf Peter Wixtröm til selvsamme medie. Øverst i artiklen kan du se danske fans i Saransk til lørdagens Peru-kamp

Han var med ombord på et fly mod VM-byen Nisjnij Novgorod, da det særprægede lysfænomen pludselig kunne ses fra flyets vinduer lidt over midnat.

»Jeg kiggede ud og tænkte, at det var et ret fint modlys i solnedgangen. Siden snurrede det rundt om sig selv og blev større. Så tog jeg telefonen frem og begyndte at filme,« siger Peter Wixtröm.

Han viste siden filmen til både stewarden om bord og endda også til piloten, men ingen kunne svare på, hvad det kunne være.

Det var dette syn, der mødte de svenske fodboldtilhængere ombord på flyet mod Nisjnij Novgorod. (Screenshot fra Aftonbladets video)
Det var dette syn, der mødte de svenske fodboldtilhængere ombord på flyet mod Nisjnij Novgorod. (Screenshot fra Aftonbladets video)
Vis mere

Heller ikke fra kontroltårnet var der andet svar, end at det kunne være en raket.

Ifølge Nasas hjemmeside ser det ud til, at det netop er tilfældet.

Kl. 00.30 sendte Rusland navigations-satellitten Soyuz-2-1b ud i rummet, og det kan meget vel havde været den, de svenske VM-fans kan have set. Det passer med tidspunktet.

Aftonbladet har også researchet sig frem til, at lysfænomenet over Rusland til forveksling ligner det spor på himlen, som den amerikanske satellit SpaceX sidste år efterlod. Se bare her

Du kan se videoen med det mystiske lys på himlen på Aftonbladets hjemmeside her.

Sverige spiller først sin første kamp ved VM mandag i Nisjnij Novgorod, hvor modstanderen er Sydkorea i Gruppe F.