Hos YouSee erkender man, at de lige nu oplever en IT-fejl, som gør, at kunder bliver trukket betalinger adskillige gange. 

»Der er desværre sket en fejl i vores IT-system, så nogle kunder er blevet trukket flere gange for den samme regning ,« udtaler Mikkel Riis-Jørgensen, pressechef hos YouSee, til B.T i et skriftligt svar.

»Vi arbejder på højtryk på at få fejlen løst og tilbagebetale kunderne hurtigst muligt. Vi beklager meget de gener, det måtte medføre for de berørte kunder.«

B.T. har fået henvendelser fra YouSee-kunder, som oplyser, de er blevet trukket deres betaling fem gange.

Pressechefen oplyser, at de ikke endnu ved, hvor fejlen er opstået. De er desuden stadig i gang med at få et overblik over, hvor mange kunder der er berørt.

YouSee er i gang med et arbejde om at implementere et nyt IT-system, som koster koncernen dyrt. 

Det er nemlig et nyt system, som de betaler over en milliard for at erhverve.

Spar kassen

Forsikringer kan være en dyr fornøjelse, men det kan det bestemt også blive, hvis uheldet er ude, og man ikke har styr på dem. I dette afsnit guider forsikringsekspert Anne Garde Slothuus os igennem, hvordan man sørger for, at man er dækket af det rigtige - og ikke betale mere end højst nødvendigt. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert i Forsikringsoplysningen Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske