Den store svenske bilgigant Volvo skal producere mange flere biler på deres fabrikker i USA.

Sådan lyder meldingen fra bilproducentens CEO, Håkan Samuelsson, dagen efter, Donald Trump meldte ud, at der nu kommer tariffer på varer fra EU, ifølge Aftonbladet.

»Vi er nødt til at øge antallet af biler, vi producerer i USA, og vi er formentlig også nødt til at rykke endnu en model ud til den fabrik,« siger Samuelsson ifølge Aftonbladet til Bloomberg.

Udmeldingen kommer under et døgn efter, den amerikanske præsident varslede sin spritnye toldsatser for EU.

Onsdag varslede Trump nemlig omfattende toldsatser for en række lande, og i den varsling fremgik det altså, at varer fra EU underlægges en toldsats på 20 procent.

»Vi vil opkræve cirka halvdelen af, hvad de opkræver eller har opkrævet af os,« lød det fra Donald Trump på pressemødet, hvor han opremsede toldafgifterne for de forskellige lande.

»Vores land og vores skatteydere er blevet snydt i 50 år. Det kommer ikke til at ske mere,« tilføjede han.

Og det er altså de satser, Volvo nu tager konsekvensen af.

Allerede i starten af marts varslede Håkon Samuelsson, at man overvejede at rykke produktionen af flere af de populære bilmodeller til USA.

Du kan følge den påbegyndte toldkrig, som den udspiller sig, i B.T.s liveblog lige HER.