Volkswagen i kæmpe fyringsrunde: 100.000 mister jobbet
Tyske Volkswagen vil nedlægge cirka 50.000 stillinger oveni 50.000, der allerede var planer om at nedlægge.

Tyske Volkswagen vil nedlægge cirka 50.000 stillinger oveni 50.000, der allerede var planer om at nedlægge.

Den tyske bilgigant Volkswagen har torsdag meddelt, at ledelsen og fagforeningerne er blevet enige om at nedlægge i alt 100.000 stillinger inden udgangen af årtiet.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, der omtaler beslutningen som den største omstrukturering i den globale bilindustri nogensinde.
Fra selskabet lyder det, at det har godkendt en plan om at nedlægge omkring 50.000 stillinger oven i de 50.000, som allerede var aftalt.
- Det er afgørende på systematisk vis at tilpasse antallet af medarbejdere til de økonomiske realiteter, siger koncernen, der omfatter ti bilmærker.
Ud over Volkswagen omfatter det også mærker som Audi og Porsche.
Den tyske bilkæmpe er udfordret af blandt andet amerikanske toldsatser, svingende efterspørgsel efter elbiler og frem for alt hård konkurrence i og fra Kina.
De i alt 100.000 nedlagte stillinger vil svare til omkring 15 procent af bilproducentens medarbejdere på verdensplan.
RITZAU