Robotvirksomheden Teradyne Robotics har torsdag fyret 100 medarbejdere.
Det skriver TV 2 Fyn.
Ifølge mediet fik de berørte ansatte besked i morges kl. 8 i virksomheden, der ligger i Odense.
Jean-Pierre Hathout, præsident i Teradyne Robotics Group, bekræfter fyringer over for TV 2 Fyn.
Det sker for at »imødekomme de nuværende markedsforhold og styrke fundamentet for langsigtet vækst«
»Som en del af denne proces foretager vi en reduktion i arbejdsstyrken,« lyder det fra ham.
Det er anden gang i år, at Teradyne Robotics gennemfører en fyringsrunde. Tidligere i år betød det farvel til 52 ansatte i Odense.
Del:
