Vild nyhed fra Musk: Begyndt at producere robottaxaer
Tesla er klar til at sætte gang i en storstilet produktion af robottaxien, lyder meldingen.

Tesla er klar til at sætte gang i en storstilet produktion af robottaxien, lyder meldingen.

Nu er der nyt fra en af verdens største virksomheder, Tesla.
Selskabets administrerende direktør, Elon Musk, oplyser, at virksomheden er begyndt at producere selvkørende robottaxier under navnet 'Cybercab'.
Det skriver norske TV 2.
Allerede sidste fredag delte Elon Musk en reklamevideo på det sociale medie X med teksten: 'Cybercab-produktionen er begyndt.'
Den 38 sekunder lange video viser indersiden af den førerløse taxi, som kører ud fra fabrikken og videre ud på motorvejen.
Onsdag bekræftede Tesla, at virksomheden er klar til at opskalere produktionen af både robottaxien og Teslas elektriske sættevogn allerede i år.
Robottaxien blev første gang præsenteret i efteråret 2024, hvor Elon Musk oplyste, at han forventede, den først ville være tilgængelig i 2027.
Alligevel begyndte Tesla i juni sidste år at tilbyde robottaxi-tjenester til særligt inviterede i den amerikanske by Austin i delstaten Texas.