Hvis du rejser langt væk hjemmefra, kan det være, der er en særlig ting, de lokale kender dit hjemland Danmark fra.
Ihvertfald i Kina, er de lokale glade for vaniljekranse og finskbrød, der er produceret i Danmark.

Således er kagerne fra småkagefirmaet Kjeldsen blevet en udsøgt delikatesse i Kina, og firmaet har tidligere på et år solgt flere småkager, end der findes kinesere.
Men trods flotte salgstal, har de seneste år været hårde for Keldsen Groups bundlinje.
Således skriver FødevareWatch, at virksomheden nu lukker sine datterselskaber i Hong Kong, Kina og Sydafrika.
Det sker efter flere år med millioner i minus på bundlinjen i koncernen. Resultatet var værst i 2022/2023, hvor slutresultatet lå på -148,4 millioner. I 2024/2025 blev minusset reduceret til -26 millioner. Det sker på trods af vækst i virksomhedens omsætning.
Ledelsen oplyser til Fødevarewatch, at man uden udgiften til datterselskaberne vil være 'bedre positioneret til fremtiden'.
