Det er sjældent, man forbinder vintermånederne med at spise is.

Men en særlig is på Burger King har fået danskerne op af stolen.

I starten af 2026 har Burger King nemlig oplevet kæmpe efterspørgsel på deres nye Dubai-is King Fusion Dubai Style.

Det oplyser Burger King selv i en pressemeddelelse.

Efterspørgslen er så stor, at man har fordoblet issalget sammenlignet med samme periode sidste år. Og sidst man så de tal var tilbage i juli.

Og det er på trods af, at dubai-trenden gik viralt for flere år siden.

Burger King

Men folk elsker den så meget, at Burger King næsten ikke kan følge med mere, lyder det.

»Det er helt vildt populært. Vi har ikke solgt så meget is siden sommer, og vi må løbende fylde lagrene op, fordi vi simpelthen løber tør. At en trend, der toppede for over et år siden, kan skabe så stor efterspørgsel midt i vinterkulden, havde vi ærligt talt ikke set komme« siger Mila Hvilshøj, Head of Brand i Burger King Sverige og Danmark.

King Fusion Dubai Style består af vaniljeis toppet med chokolade fra en Lion-bar og en pistacie-sauce.