Det kommer til at koste arbejdspladser, at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil fusionere.
Det siger administrerende direktør i Sydbank Mark Luscombe på et pressemøde fredag.
- Det er den triste side af historien. Men vi har ikke noget præcist antal at kunne give i dag, det kan først ske, når der er kommet godkendelser fra myndighederne, siger han.
Mandag morgen har de tre banker annonceret, at de vil fusionere. Tilbage er der godkendelser fra aktionærer og myndigheder.
På pressemødet er Luscombe flankeret af Ellen Trane Nørby, Claus Jensen og Kim Duus. De er i dag formænd for henholdsvis Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.
Mark Luscombe er tiltænkt at skulle blive i rollen som administrerende direktør for det fremtidige foretagende, der skal eksistere under navnet AL Sydbank.
Ellen Trane Nørby tænkes at fortsætte som formand.