SAS' administrerende direktør, Anko van der Werff, forlader flyselskabet i 2027 for at tiltræde samme stilling i Air Canada. 

Det skriver SAS i en pressemeddelelse.

Hollænderen blev ansat i flyselskabet i 2021, og han har igennem fem år været igennem en krævende tid, udtaler han. 

»Det har ikke været en nem beslutning. Jeg har værdsat min tid hos SAS og muligheden for at arbejde sammen med så mange engagerede kolleger meget,« siger han og fortsætter: 

»I de seneste år har vi navigeret gennem en meget krævende periode sammen og gjort betydelige fremskridt med at styrke virksomheden. Mange af de vigtigste byggesten er nu på plads, og SAS er godt positioneret til den næste fase af sin udvikling.«

Nyheden kommer blot otte dage efter SAS annoncerede selskabets største investering nogensinde. 

Ordren på op til 40 Airbus widebody-fly løber op i 10 milliarder dollar svarende til cirka 65 milliarder danske kroner.