Debatten om kunstig intelligens er gået af sporet.

Den er ved at stivne i en velkendt fortælling: massearbejdsløshed, kollaps i middelklassen og et samfund, der mister fodfæstet.

Det mener Jannik Lawaetz, der er topchef og stifter af bagageopbevaringsvirksomhed LuggageHero. Han sætter ord på sine tanker i et debatindlæg i Berlingske

Ifølge Lawaetz er det overraskende element i debatten, at den er anført af iværksætteren Martin Thorborg og milliardæren Lars Seier, der denne uge har udtalt, at kunstig intelligens ikke gør noget godt for arbejdsmarkedet.

Det er han lodret uenig i.

»Ai-bølgen bliver ikke en natlig udskiftning af mennesker. Det bliver en glidende overgang, hvor vi i mange år stadig kommer til at have brug for de erfarne, dygtige fagfolk – håndværkere, specialister og praktikere – som kan noget, der ikke bare kan promptes frem: ansvar, kvalitet, erfaring og dømmekraft,« skriver Jannik Lawaetz i indlægget.

Martin Thorborg er i gang med at fjerne 30 stillinger fra arbejdsmarkedet for altid og advarer om, at en lang række job risikerer at blive udraderet af kunstig intelligens meget snart. 

»Hvis jeg arbejdede på kontor i en glas- og stålbygning i København, ville jeg være hvinende bekymret,« har han tidligere sagt til Berlingske

Martin Thorborgs karriere bygger på at forstå og handle på tech-udviklingen før andre.
Martin Thorborgs karriere bygger på at forstå og handle på tech-udviklingen før andre. Foto: Søren Bidstrup

Mens milliardæren Lars Seier Christensen spår, at vi står foran en gigantisk forandring af vores økonomi og samfund, som vil føre til massearbejdsløshed på grund af kunstig intelligens. 

Lars Seier er bekymret for fremtiden. 
Lars Seier er bekymret for fremtiden.  Foto: Oscar Scott Carl

Jannik Lawaetz mener, at Thorborg og Seier ofte reducerer samtalen om kunstig intelligens til ét ord, som han ikke mener er passende – nemlig arbejdsløshed.

Kunstig intelligens skaber et samfund af arbejdsløse – men et samfund af skabere, siger han.