Toms i millionvækst: 'Danskerne snacker mere'
Chokoladeproducenten har planer om at udnytte danskernes snacktrang.

Chokoladeproducenten har planer om at udnytte danskernes snacktrang.

Danskerne snacker mere og efterspørger større variation og nye smage.
Sådan lyder analysen i en pressemeddelelse fra chokoladeproducenten Toms.
Blandt andet har Toms' Guld Barre-variant Popping Candy ifølge selskabet bidraget med mere end fire millioner kroner i værdivækst.
Og dét har chokoladeproducenten planer om at udnytte ved at sende nye varianter på markedet under Guld Barre, Yankie og Anthon Berg.
Ifølge chokoladeproducenten udgør eksisterende chokoladebarer som Guld Barre, Marcipanbrød og Toms Bars allerede 30 procent af Toms Chokolades markedsandel.
De nye produkter er Guld Barre med hvid nougat og mandler, Yankie med banan og Anthon Berg med crunchy caramel chai marcipanbrød.