Det hele drejer sig om en fabrik til over to milliarder, som virksomheden Topsoe indvier i Herning i dag.

Det skriver DR

Fabrikken fremstiller elektrolyseanlæg, som kan bruges til at producere grønne brændstoffer med strøm fra sol og vind.

EU har støttet med 94 millioner euro - som svarer til hele 700 millioner kroner.

»Udover at vi er enormt stolte, så indikerer det også, at EU ser det her som kritisk infrastruktur, som kan være med til at gøre en forskel,« siger Kim Hedegaard, der er direktør for Power-to-X i Topsoe, til mediet.

Topsoes nye fabrik får ifølge DR 150 medarbejdere.

Hernings borgmester, Dorte West (V), kalder åbningen for en stor dag for byen.