Stormagasin slog dørene op til vild kø
Mange mennesker havde ventet mere end halvanden time, inden magasinet skulle åbne.

Mange mennesker havde ventet mere end halvanden time, inden magasinet skulle åbne.

Åbningen har tydeligvis været længe ventet.
For da stormagasinet Salling Group åbnede dørene klokken 10 torsdag formiddag, var det til en vanvittig kø af mennesker.
Pressechefen for Salling Group oplyser til TV 2 Kosmopol, at der halvanden time før åbningen var 300 meter lang kø og folk, der ventede i klapstole på, at dørene blev slået op.
Salling har rødder i det jyske, hvor de i mange år har haft stormagasiner i Aarhus og Aalborg.
Men i august åbnede de dørene til deres første magasin i hovedstadsområdet på Kultorvet i København, inden de altså torsdag kunne klippe det røde bånd i Rødovre Centret.
Salling Group står i øvrigt bag de store supermarkedskæder som Bilka, Føtex og Netto.