Stor dansk møbelkæde lukker: 'Det er da ad helvede til'


Dagene er talte, for en af Danmarks større møbelkæder.
Det drejer sig om kæden My Home, der har møbelforretninger i hele landet.
Men butikkerne er altså snart fortid. Det fortæller kædens stifter Jan Hallas til DetailWatch.
For et år siden tilbagekøbte han kæden for én krone, i håb om at kunne vende udviklingen for den kriseramte koncern. Men det har altså ikke kunne lade sig gøre, hvorfor man altså nu ser sig nødsaget til at lukke kæden.
Og det er ikke noget, stifteren er glad for, fortæller han til Detailwatch.
»Det er da ad helvede til. Men jeg kan ikke ændre på tiderne. Vi har gjort, hvad vi kan, men jeg har også lovet mig selv, at kan vi ikke vende udviklingen, så skulle vi lukke ned i god ro og orden,« siger han til mediet.
Ifølge Wood Supply har det da også længe set skidt ud for den 18 år gamle møbelkæde.
De oplyser, at butikkerne er endt i et samlet underskud på knap 50 mio. kr. før skat i løbet af de seneste tre år, mens 13 butikker er blevet lukket.
My Home har 23 møbelforretninger fordelt over hele landet.
Der er endnu ikke blevet sat en dato for, hvornår kæden lukker, ligesom ingen ansatte på nuværende tidspunkt er blevet fyret.