17. december blev det slået fast i retten, at Hotel Abild & Kro Aps er gået konkurs. 

Hotellet, der ligger i Tønder, kom under konkursbehandling den 17. december ved Retten i Sønderborg, fremgår det af Statstidende.

Det skriver TV Syd

Konkursen sker, efter Erhvervsstyrelsen den 11. september besluttede at tvangsopløse hotellet.

JydskeVestkysten kunne 13. september fortælle historien om et par, der var dukket op ved hotellet med en bekræftet booking i hånden. 

Men parret blev mødt af en lukket dør og måtte altså overnatte andetsteds, hvorfor konkursen må have været nogle måneder undervejs.