Krøgers Familiehave på Frederiksberg er lukket efter 162 år.  

Det bekræfter ejeren, Michael William Kløcker, over for FrederiksbergLIV. 

Der har været stille fra restaurantens side siden 2025, og det har ifølge lokalavisen sat gang i rygterne på Frederiksberg. 

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser også, at lejemålet ophørte efter »gensidig aftale« i 2025. 

Michael William Kløcker ejer fortsat selskabet 'KRØGERS FAMILIEHAVE ApS', som ikke er erklæret konkurs.

Krøgers Familiehave åbnede for 162 år siden – i 1864. Restauranten var en del af tre såkaldte familiehaver på Pile Allé.