SAS dropper strejke
Efter 25 timers forhandlinger er en ny overenskomstaftale for kabinepersonalet i SAS på plads.

Efter 25 timers forhandlinger er en ny overenskomstaftale for kabinepersonalet i SAS på plads.

Efter 25 timers forhandling er man nået til enighed, og dermed dropper SAS-medarbejderne den varslede strejke.
Parterne er således blevet enige om en ny overenskomst efter forhandlinger, der har varet siden torsdag klokken 10.
Dermed er strejke, som var sat til at starte lørdag, afværget – men kun for nu.
Den nye aftale er nu sendt til afstemning, og hvis den bliver stemt ned, så vil risikoen for en strejke altså genopstå.
Det var netop det, der skete med den tidligere overenskomstaftale fra tidligere på sommeren, som medlemmer af både den norske fagforeningssammenslutning (Fellesforbundet) og Parat stemte imod.
Den nye overenskomst sikrer ifølge Fellesforbundets forhandlingsleder Dag-Einar Sivertsen forhøjet flygodtgørelse til ti procent for alle medlemmer og en hurtigere lønudvikling på de laveste lønniveauer.
Afstemningen om den nye aftale skal gennemføres mellem den 14. til den 20. august.