Salling Group er vilde med storcenter: Kæmpe udvidelse venter
Salling Group har sat sig tungt på Rødovre Centrum.

Salling Group har sat sig tungt på Rødovre Centrum.

Om en måned åbner Salling i Magasins gamle lokaler i Rødovre Centrum.
Men det er ikke den eneste store nyhed fra Salling Group i det populære shoppingcenter, der sidste år havde mere end ni millioner besøgende.
Også Føtex ser ind i en større renovering og udvidelse.
Det oplyser supermarkedet i en pressemeddelelse ifølge RetailNews.
Butikken skal udvides med omkring 800 kvadratmeter, og de mange kvadratmeter skal findes i en bygning, der ligger i forlængelse af den eksisterende butik.
Indeni kommer butikken også til at se anderledes ud med nyt inventar, et åbent køkken og et større sortiment.
Blandt andet indenfor helse, parfume og 'food of the world'.
Helseområdet vil blive dobbelt så stort, mens frugt- og grøntafdelingen også kan se frem til en stor opgradering.
Det forventes, at det nye Føtex-varehus står færdig i sommeren 2027.