For blot to dage siden sendte online apoteket en kopi af Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy-pille på markedet. 

Men allerede nu skal det være slut. 

Det oplyser selskabet Hims & Hers i et opslag på det sociale medie X. 

Beslutningen er truffet i kølvandet på, at det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, meddelte, at det ville gribe ind over for firmaet - netop på grund af vægttabspillen. 

'Siden lanceringen af den sammensatte semaglutid-pille på vores platform har vi haft konstruktive samtaler med interessenter på tværs af branchen,' lyder det i opslaget. 

'Som følge heraf har vi besluttet at stoppe med at tilbyde adgang til denne behandling. Vi er fortsat engagerede i de millioner af amerikanere, der er afhængige af os for at få adgang til sikker, overkommelig og personlig behandling,' lyder det videre.

Pillen kostede 39 dollar svarende til cirka 250 kroner.