Den københavnske restaurant Osteria 16 hitter på Instagram.

Nu har restaurantens videoer imidlertid skabt vrede i Italien.

Det skriver KøbenhavnLiv.

I videoerne tilbereder Osteria 16's kok og ejer Morten Kaltoft, hvad der ligner lækre pastaretter, men italienske brugere kalder i kommentarfeltet hans kogekunst for eksempelvis 'hundeføde' og at 'spytte på århundredes venetiansk madkultur'.

Osteria 16 får også et væld af vrede emojis af de oprørte italienere, som bestemt ikke er imponerede over Morten Kaltofts fortolkning af støvlelandets hæderkronede og af mange så elskede gastronomi.

Hovedpersonen selv tager dog kritikken med ro.

»Jeg ved, at italienere kan være følelsesladede, jeg har beskæftiget mig med landet i mange år. Men jeg har aldrig sagt, at Osteria laver italiensk mad. Jeg bruger for eksempel meget ingefær og lime, som man ikke bruger i det italienske køkken,« siger Morten Kaltoft til KøbenhavnLiv.

Han tilføjer dog, at han 'synes, det er ærgerligt', at videoerne møder kritik fra de mange italienere, men understreger, at kommentarerne ikke har haft nogen betydning for Osteria 16s popularitet.

Der er i alt tre Osteria 16-restauranter i København. To på Vesterbro og en på Nørrebro.

Kom i gang med at investere og få dine penge til at arbejde for dig. I ugens afsnit af Spar Kassen klæder Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit, dig på til, hvordan du kommer i gang med at investere.

Lyt med på Apple Podcast, Spotify eller herunder: