Et af Danmarks mest kendte kaffemærker Peter Larsen Kaffe har udnævnt en ny direktør.

Det oplyser kaffefirmaet i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på Henrik Biilmann.

»Det er en stor ære for mig at påtage mig denne rolle. Peter Larsen Kaffe er et anerkendt brand med en stærk arv, og jeg ser frem til at arbejde sammen med teamet om at styrke vores position, udvikle forretningen og skabe endnu mere værdi for vores kunder og partnere,« siger han i pressemeddelelsen.

55-årige Henrik Biilmann afløser Claus Bertelsen som direktør for Peter Larsen Kaffe.

Han tiltræder 1. juli.

Henrik Biilmann har tidligere haft ledende stillinger i blandt andet Delika Food Group, Friland og Arla Foods. 

Peter Larsen Kaffe har hovedsæde i Viborg og beskæftiger omkring 60 medarbejdere.

Spar kassen

Formueekspert Jeanette Kølbek sætter dig ind i, hvad der er essentielt at vide, når du bliver gift.  Det kan nemlig koste så meget som 400.000 kroner at blive skilt, så det kan være en god idé at forberede sig på, hvis det trods alt ender med ikke at gå. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T, Gæst: Jeanette Kølbek, formueekspert hos Nykredit Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske