Den 1. maj tiltræder 47-årige Lars Bjerring som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Bjerring kommer fra et job som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark.

Her har han været i syv år.

Før det var han 19 år i Salling.

Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, siger:

»Lars tiltræder på et virkelig spændende tidspunkt, hvor vi allerede har skabt stor fremdrift på mange områder, men samtidig har masser af potentiale for at give vores kunder og medlemmer endnu bedre indkøbsoplevelser. Lars kombinerer ro og optimisme med dyb erfaring fra detailhandlen – både fra gulvet og med mange år som leder af ledere, også på distancen.«