Novo Nordisk sænker prisen på vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic i USA for patienter, som betaler selv.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Frem til 31. marts 2026 kan nye patienter, som selv betaler for midlerne, få den laveste dosis af de to midler for 199 dollar om måneden. Det svarer til godt 1280 kroner.

Introprisen gælder i behandlingens første to måneder, hvorefter patienterne skal betale 349 dollar om måneden, svarende til knap 2250 kroner.