Norsk milliardær og forretningsmand er død - blev 69 år
Rigmanden er død af et pludseligt hjertestop i en alder af 69 år.

Rigmanden er død af et pludseligt hjertestop i en alder af 69 år.

Den norske milliardær og bestyrelsesformand i Orkla, Stein Erik Hagen, er død.
Rigmanden døde af et pludseligt hjertestop i sit hjem mandag, skriver flere norske medier - herunder Dagbladet.
Stein Erik Hagen blev 69 år.
»Stein Erik er en af vor tids største virksomhedsledere og ejere. Han var et meget gavmildt menneske og betød meget for mange. Det kom helt uventet, og det er en trist dag, hvor vi alle, der havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ham, føler et stort tomrum. Samtidig går vores tanker til hans pårørende og hans nærmeste,« siger direktør i Canica, Jan Ole Stangeland, ifølge Dagbladet.
Stein Erik Hagen var blandt andet bestyrelsesformand i den store fødevarer- og helsevirksomhed Orkla, der står bag store brands som Kim's, Beauvais og Den Gamle Fabrik.
Stein Erik Hagen oprettede i 1970erne sammen med sin far discountkæden Rimi, som i dag er ejet af familieselskabet Canica.
Ifølge Forbes fra rigmanden god for cirka 17,2 milliarder kroner.