Snart er MobilePay fortid.

I hvert fald navnet og det tilhørende logo.

Det oplyser Vipps MobilePay i en pressemeddelelse,

Tirsdag får MobilePay nyt logo, og til januar skifter appen navn til Vipps, så den bliver nem at genkende over hele Norden, lyder det. 

Navne- og logoskiftet kommer efter, at MobilePay i Danmark og Finland i 2022 gik sammen med norske Vipps for at skabe en fælles, nordisk mobilwallet, der kan bruges i alle nordiske lande.

Selve appen forbliver dog nøjagtigt som i dag.

»De seneste par år har vi faktisk haft den samme app over hele Norden. Men vi kalder den noget forskelligt, og den har et andet app-ikon i Norge og Sverige,« forklarer Jeanette Hertzum, landechef hos Vipps MobilePay i Danmark.

»Derfor tager vi et stort skridt og samler Danmark, Grønland, Norge, Sverige og Finland under samme navn og logo, så vi bliver let at genkende i alle de nordiske lande.«

Navnet bliver ændret 12. januar.