Efter 50 år som administrerende direktør for virksomheden Linak, stopper milliardæren Bent Jensen.

Det skriver mediet tvSyd, der har talt med Bent Jensens assistent, Birgit Spek. Hun bekræfter nyheden.

Bent Jensen, som ifølge Berlingske er Danmarks 13. rigeste, vil stadig komme til at spille en rolle i virksomheden, lyder det. Det er endnu uvist, hvornår han reelt stopper.

I regnskabsåret 2024/2025 havde Linak en omsætning på 4.196 millioner kroner.

Bent Jensen overtog farens maskinværksted i 1976. Otte år senere - i 1984 - skiftede virksomheden navn til Linak. 

I dag er der på verdensplan ansat over 2000 personer i virksomheden, som primært holder til i sønderjyske Als.