Novo Nordisk har tirsdag skåret en tredjedel af prisen på sit vægttabsmiddel Wegovy i Indien.
Det viser et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.
Det sker, få dage efter at konkurrenten Eli Lillys middel Mounjaro blev det mest sælgende af slagsen i landet.
Selskaberne kæmper i øjeblikket en indædt kamp for at dominere markedet for vægttabsmidler i Indien, som ifølge Reuters anses for at være et nøglemarked.
Analytikere har estimeret, at det globalt kan være 150 milliarder dollar værd årligt ved udgangen af dette årti.
Det svarer til næsten 1000 milliarder kroner.
Novo Nordisk har ikke bekræftet oplysningerne.
Del:
