Matas ramt på pengepungen: Ændrer dit produktudvalg
Giganten er vokset, men et vigtigt tal er gået tilbage med knap 40 millioner kroner.

Giganten er vokset, men et vigtigt tal er gået tilbage med knap 40 millioner kroner.

Det går godt for Matas i Danmark, når man måler på omsætning. Andre steder i den store beautykoncern er der dog udfordringer.
Det viser årsregnskabet, som Matas netop har offentliggjort.
For Matas har nemlig opkøbt den svenske kæde KICKS, hvor kundernes ændrede vaner træder igennem.
»Matas Group leverer endnu et rekordregnskab med fortsat stærk vækst i Matas i Danmark. Samtidig er det tydeligt, at udviklingen i KICKS-markederne ikke har været tilfredsstillende,« udtaler siger Mette Uglebjerg, Group CEO i Matas Group, ifølge en pressemeddelelse.
Direktøren uddyber, at »forbrugeradfærden har ændret sig hurtigere« end forventet – særligt i Sverige – hvor kunderne er blevet mere prisbevidste, og konkurrencen om kunderne er blevet skærpet.
Derfor forklarer direktør Mette Uglebjerg, at de skal være klar på at ændre på blandt andet udvalget. Både i Sverige og Danmark.

Især i KICKS er der brug for flere forskellige varer og et bredere tilbud.
I Danmark voksede Matas, inklusive datterselskaber, med 5,8 procent sidste år målt i omsætning. Der skal giganten dog stadig være klar på at udvikle.
I Matas vil de både se på at udvide sortimentet og have et stort fokus på internethandel.
For selvom koncernen er vokset, er der også færre penge på bundlinjen.
Her er koncernen nemlig faldet i indtjening fra 282 millioner kroner i 2024 til at have tjent 243 millioner kroner i 2025. Det skriver retailnews.dk.