Det har været under opsejling i flere uger. 

Og nu er det lige oppe over, at en fyreseddel rammer en hel del medarbejdere på A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter.

Det bekræfter Mærsk til Finans, der oplyser, at fyresedlerne forventes at lande inden udgangen af denne uge.

Allerede i starten af februar meddelte virksomheden, at 1.000 ud af 6.000 administrative stillinger ville blive nedlagt som led i en forbedring af forretningen. 

Med fyringen vil Mærsk forsøge at spare 1,1 milliarder kroner, der skal stille virksomheden bedre, når pressede tider rammer, som shipping- og logistikkoncernen forventer at gå i møde.

Sådan lød det fra administrerende direktør Vincent Clerc på et pressemødet i forbindelse med årsregnskabsaflæggelse. 

A.P. Møller – Mærsk A/S' ceo Vincent Clerc fortæller, at fyringen skal styrke virksomheden, hvis barske tider rammer. 
A.P. Møller – Mærsk A/S' ceo Vincent Clerc fortæller, at fyringen skal styrke virksomheden, hvis barske tider rammer.  Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

»Når vi har en forventning om, at tiderne bliver sværere, så er det rettidig omhu at kigge på vores omkostninger hele vejen igennem,« sagde han. 

Årsregnskabet for den danske rederigigant viser, at Mærsk sidste år havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.