Konsekvenserne af Donald Trumps toldkrig begynder at melde sig på banen. 

Nu meddeler en talsperson for det svenske bilfirma Volvo Group, at de har planer om at fyre op mod 800 medarbejdere i USA de kommende tre måneder. 

Det skriver mediet Reuters. 

Massefyringerne skyldes, at firmaet er bekymret over efterspørgslen på markedet, samt den store usikkerhed, som Donald Trumps toldsatser har skabt på det internationale marked. 

Konkret kommer fyringerne til at ramme tre afdelinger i USA, herunder afdelingerne i staterne Pennsylvania, Virginia og Maryland. 

Ifølge mediet fremgår det på Volvos hjemmeside, at firmaet har omkring 20.000 ansatte i USA. 

Retter man blikket mod Danmark, fortæller den danske økonom Lars Christensen, at arbejdsløshed er en af de ting, der bekymrer ham mest ved den nedadgående verdenshandel. 

Han spår, at man også i Danmark kan komme til at se arbejdsløsheden stige de kommende måneder. Læs mere HER.