I år 2000 begyndte Rune Derno som studentermedhjælper hos Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten.
1. marts bliver han topchef.
Det skriver Kammeradvokaten selv i en pressemeddelelse.
Rune Derno overtager rollen som managing partner efter Jens Bødtcher-Hansen, der har haft titlen i den maksimale periode på to gange tre år.
48-årige Rune Derno har siddet i bestyrelsen hos Poul Schmith og været interessent i firmaet siden 2012.
»Jeg er meget taknemmelig for den tillid, som ejerkredsen viser mig, og glæder mig utrolig meget til at kaste mig over arbejdet,« siger han.
Jens Bødtcher-Hansen fortsætter i stedet i rollen som afdelingsleder.
Del:
