Det er stedet, hvor Lego-fans over hele verden sælger klodser til hinanden.

Men ikke i øjeblikket.

Sådan ser det ud, når man går ind på Bricklinks hjemmeside. Foot: Screenshot

For BrickLink er lukket – det fremgår af platformens hjemmeside.

Her mødes man blot med en kortere besked, hvoraf det fremgår, at det er sket, fordi man har »identificeret usædvanlig aktivitet«:

»Vores umiddelbare prioritet var at sikre siden, beskytte vores medlemmer og sikre BrickLinks integritet,« lyder det.

Seneste opdatering om hændelsen er skrevet onsdag, og den er altså stadig torsdag morgen det eneste udbytte, man får ved at besøge sitet.

Det lyder videre, at man først vil have vished omkring, hvad der er sket, inden man igen åbner for adgang. Det arbejde er stadig i gang.

Ifølge BBC har problemerne eksisteret i mindst tre dage.

Det er Lego-koncernen selv, der ejer fanforummet Bricklick efter at have købt det i 2019.